Vestergade 27a

Bidrag til husets historie ved at uploade billeder og tekst
Januar 2012
Det blev cykelhandler Lars Storgaard, Vestergades Cykler, der pr 1/1 2012 overtog bygningen og gik i gang med en ombygning. Udadtil fremstår bygningen i dag som en velholdt udgave af huset fra 1824. Der er sat nye sprossede vinduer og nye døre i huset.
2012
2012
Men indvendig er der sket store ændringen for Lars Storgaard vil indtil videre bruge huset til cykellage
2012
Men indvendig er der sket store ændringen for Lars Storgaard vil indtil videre bruge huset til cykellage
1800
I 1800-tallet boede der ti personer i to store værelser, men i begyndelsen af det 20. årh. var det blevet moderniseret, så der nu var 6 værelser til de ti personer. I 1915 blev huset igen moderniseret. Beboerne fik nu hver deres værelse. Der blev indlagt vand og gas, men ikke elektricitet, og der var stadig en retirade i haven. De sidste moderniseringer skete i 1937. De blev nu indrettet fem lejligheder, hvoraf det ene blev udlejet til en normal husleje af hensyn til stiftelsens økonomi. Lejlighederne havde elektricitet, centralvarme, varmt og koldt vand i hanerne og WC. Der var fæles badeværelse i kælderen. Der boede kun to enlige kvinder i bygningen de sidste år huset fungerede som bolig for værdige og trængende kvinder. De forlod bygningen i løbet af 2009. Selv om husleje og varmebidrag har været overkommelige for moderne pensionister, der ud over folkepensionens grundbeløb har kunnet får tilskud til leje og varme, så har lejligheder med fælles bad i kælderen næppe været attraktive boliger for ældre mennesker, og stiftelsens bestyrelse har skønnet det for bekosteligt at moderneseret bygningen og derfor valgt at sælge den.
1520
Bygningen Vestergade nr. 27 a,b og c tilhørte indtil årsskiftet 2011/12 stiftelsen Varde Hospital, der blev oprettet i 1520, som et sted, hvor svage og uarbejdsdygtige mennesker kunne blive underholdt. Hvor de første bygninger har stået vides ikke. De brændte ved den store brand i 1590,Men blev i de efterfølgende år genopført på den grund(matr. nr. 35a Varde bygrunde), som bygningen ligger på i dag. I følge en synsforretning fra 1708 var hovedhuset ud mod gaden et 12 fags bindingsværkshus med tegltag. Da der hørte landbrug til hospitalet var der bag hovedhuset lade og kostald og desuden et lille to fags hus, der fra 1770 og nogle år frem blev brugt til dårekiste. Alt dette forsvandt, da en stor del af byen brændte i 1821. Den genopførte hovedbygning stod færdig i 1824. Det var nu den murstensbygning der står der i dag. Da det meste af jorden var solgt fra, var der nu ikke længere landbrugsbygninger bag hovedhuset, men huse, der blev brugt af hospitalets indbyggere.