Bevar Varde
Historiske byhuse i Varde

Et digitalt arkiv over Vardes bygningsarv

Bevar Varde – vores huse fortæller byens historie

Gå på opdagelse i Vardes historiske huse og gader, få inspiration til bevaring og istandsættelse, og find viden om materialer, håndværkere, økonomi og tilskud. Start med at finde dit hus – eller bliv inspireret til, hvordan vi sammen passer på Vardes bygningsarv.

Fx Kræmmergade 3C · Se alle huse

Find dit hus

Find historiske oplysninger, billeder, tegninger og vurderinger af huse i Varde.

Find et hus

Udforsk Vardes gader

Gå på opdagelse i Vardes gader, deres historie, huse og særlige arkitektoniske karakter.

Se Vardes gader

Bevar dit hus

Få inspiration og konkret viden om bevaring, istandsættelse, økonomi, tilskud og fagfolk.

Få hjælp til bevaring
Håndværker istandsætter et gammelt vindue

Vores fælles bygningsarv

Hvorfor bevare?

Varde er en by med en gammel historie. Brande og et lavt fokus på bevaring betyder, at byen ikke har lige så mange gamle bygninger som Ribe eller Tønder.

Til gengæld er Varde karakteriseret ved et stort antal huse i 1½ plan fra 1800-tallet og frem. Det giver byen en charme, som mange andre vestjyske byer ikke har – og som er værd at passe på.

Læs om hvorfor bevaring er vigtig

Fra arkivet

Historiske huse i Varde

Se alle huse

Byens rum

På opdagelse i Vardes gader

Se alle gader
Brogade

Brogade

20 registrerede huse

Flertallet af husene i gaden består af 1 ½ -plans byhuse, men for enderne af gaden skifter bebyggelsen karakter. Her er bygningerne af yngre og højere karakter end i midten af gaden. Brogade er også karakteriseret ved en del gadebrud, da der for år tilbage er foretaget nedrivninger af bygninger. Gaden indeholder alene beboelseslejligheder. Gaden, der har ensrettet trafik fra Storegade mod Torvegade, har nogen gennemkørende trafik. Der er også lidt trafik til parkeringspladserne bag Kræmmerpassagen. Denne trafik forekommer overflødig, idet trafikanterne i stedet kan benytte Torvegade. Det foreslås, at trafikken ikke gøres gennemkørende, men forbeholdes personer med ærinde i gaden, herunder til Kræmmerpassagen, men alene for sidstnævntes vedkommende med indkørsel fra Torvegade. Gaden er belagt med asfalt og belysning i form af høje el-master.

Udforsk gaden
Fiskergade

Fiskergade

11 registrerede huse

Den lille brostensbelagte gade snor sig i en bue fra den gamle Lohses Boghandel i Storegade til Kræmmergade. På denne del af gaden er der på den højre side fra Storegade foretaget modernisering af bygningerne før den store parkeringsplads, der støder op til gårdarealet i Den Kampmannske Gård. Bygningerne er i op til 2 ½ etage. Parkeringspladsen er mod Fiskergade afgrænset af en høj mur. Der er udarbejdet lokalplanforslag for en randbebyggelse af parkeringspladsen. Den venstre side af gaden består af huse i 2 plan og et enkelt i 2 ½ plan. I nr. 5 er der tale om et gammelt byhus i èn etage. Flere af husene på denne side er restaurerede de seneste år. En restaurering af de sidste 2-3 huse i gaden vil løfte denne til et meget fint niveau. Gaden fortsætter på den anden side Kræmmergade til Smedegade. På denne sidste del er der næsten ikke tale om en gade, men snarere en afgrænsning med en række huse, der ligger op til parkeringspladsen på Murtfeldts Plads. I første række foreslås en beplantning med bøgehække ind mod parkeringspladsen. Desuden en udskiftning af flisebelægningen til en brostensbelægning. Kombinationen med hække og belægning vil give lidt mere karakter af en gade og en bedre overgang til den anden del af Fiskergade. Parkeringspladsen kan med fordel ændres til grøn plads og med et underjordisk parkeringsanlæg i stedet.

Udforsk gaden
Grydergade

Grydergade

20 registrerede huse

Gaden er en af de meget korte i byen. Den strækker sig fra Vestergade til Skolevej/Kirkepladsen. Ved Vestergade prydes gaden af 2 smukke bygninger - Den Palludanske Gård og Hanne Langes ejendom. Det er begge ejendomme i 2 ½ plan, mens resten af gaden primært består af 1 ½ plans huse.

Udforsk gaden
Kærvej

Kærvej

12 registrerede huse

Indgår her alene med strækningen fra Vestervold til Vesterport/Vestergade. På den ene side er der tale om et nyere byggeri i 1 ½ plan. På den anden side enkelte rødstensbygninger. Det anbefales at give vejen et grønnere udtryk.

Udforsk gaden

Kirkepladsen

2 registrerede huse

Gaderne Historisk tidslinje Planer for Midtbyen Designmanual Bygningernes stilarter Facader og skilte Farvesætning Butikker i midtbyen Bøger om Varde

Udforsk gaden

Kong Svends Plads

3 registrerede huse

Gaderne Historisk tidslinje Planer for Midtbyen Designmanual Bygningernes stilarter Facader og skilte Farvesætning Butikker i midtbyen Bøger om Varde

Udforsk gaden

699 huse på kortet

Udforsk Varde på kortet

Klik på et hus for at se billede, opførelsesår og gå videre til huset.

Find alle huse

Inspiration

Pas godt på dit hus

Ældre huse rummer detaljer, materialer og håndværk, som er med til at give Varde sin særlige karakter. Her kan du finde inspiration og viden, når huset skal vedligeholdes eller istandsættes.

Sådan gjorde vi

Se hvordan andre har gjort

Totalrenovering af byhus og opfyld af gadegennembrud i Brogade 8 – et konkret eksempel på, hvordan et gammelt hus kan få nyt liv uden at miste sin karakter.

Brogade 8 i Varde

Om Bevar Varde

Bevar Varde samler viden om husene og gaderne i Varde Midtby – deres historie, billeder og bevaringsværdi. Projektet er drevet af lokale ildsjæle og støttet af en fond, fordi byens bygningsarv er værd at kende og passe på.

Brug sitet til at finde dit hus, blive klogere på byens historie og få hjælp, når dit hus skal istandsættes.

Læs mere om Bevar Varde

Ved du noget om et hus?

Har du historiske oplysninger, billeder eller rettelser til oplysningerne om et hus? Så hører vi gerne fra dig – du skal ikke oprette en profil.

Send os oplysninger