KræmmergadeGade længde: ca. 158 meter |
Vis stort kort |
Kræmmergade
Den smalle gågade mellem Torvegade og Storegade må betragtes som byens førende handelsgade. Butikkerne suppleres af en lille butiksarkade "Kræmmerpassagen".
Ved slutningen af gaden mod Torvegade er der 2 nyere byggerier, der primært huser Nordea samt på den anden side af gaden en stor isenkræmmerforretning. I midten af gaden er der også nybyggeri på hjørnet ved Fiskergade ud mod Murtfeldts Plads. Der er mange oprindelig pæne repræsentanter for bygningskulturen i Varde på denne handelsgade. Flere af ejendommene lider dog under mere eller mindre voldsomme ombygninger. En ændret belægning og belysning kombineret med nogle restaureringer af ejendommene samt en øget opmærksomhed omkring skiltning og gadestativer samt renholdelse af gaderummet, vil give meget til at forøge indtrykket og oplevelsen af bymiljøet.