TorvegadeGade længde: ca. 235 meter |
Vis stort kort |
Torvegade
Gaden, der har sit forløb ved viadukten til åen, indgår ikke i denne beskrivelse. Den anden del går fra åen til Brogade/Slotsgade. Den 3. del af Torvegade udgøres af strækningen fra Brogade/Slotsgade til Torvet. Bygningerne her er alle i 2-2,5 etager med typisk en butik i stueetagen samt kontor eller beboelse på de øvrige etager.
Anden del af Torvegade præges på den højre side af gaden af funkisbygningen "Brohuset". Derefter af en bygning fra tiden med Villadsens automobilhandel og derpå bebyggelsen Ågården. De resterende ejendomme op mod Brogade består dels af et par pæne villaer og dels af bygninger, der med fordel nedrives og erstattes af et nybyggeri, der kan danne en pæn harmoni med det byggeri og det kunsttorv, der forventes etableret på den modsatte siden af gaden.
Gadens venstre side fra åen er alene bebygget med en pæn rødstensvilla, der oprindelig var lægebolig og konsultation. Den resterende del er ubebygget og betegnes i daglig tale som "Shell-grunden" efter den tidligere tankstation, der var placeret her.
Belægningen er asfalt og belysningen er høje standerlamper.